Glem alt om det kulturradikale snobberi, som har taget overhånd i disse år med rygeforbud, parfumefascisme og i det hele taget overvågning af alt fra lidt beskedent tyksakkeri til almindelig adfærd bag buske og den slags. Tag i stedet til folkefest med et af landets absolut folkeligste orkestre. René giver sig selv fuldt ud hver gang der er fest. Og ligeså med de spilleglade Værsgo. Der pustes nyt liv i gamle Gasolinklenodier som ”Langebro”, ”Rabalderstræde” og ”Fifidong”. Men der spilles livligt og rørstrømsk derudaf med Kims nyere sange såsom ”Sømand ombord”, ” Næ, næ, næ”.




René Richardt: Sang, udklædning og performance

René er bandets elskelige frontfigur. Kendt entertainer på aldeles elitært niveau. Han er kendt i det ganske Nordsjælland, som ankermanden bag Græsted Revyen, blandt såvel lokale befolkningsgrupper som skånske overvintrede elge mm. Èn ting er sikkert: Han når både dig foran i salen, som dig der står allerbagerst. Og han når dig enten du er 12 år eller 112 år gammel!Den er stensikker hver gang!






Kenneth Sund: Guitar & sang

Kenneth er en anden superkendis i orkestret: Han har spillet sammen med en, der han spillet sammen med en, der har spillet sammen med David Bowie! Han har tillige spillet sammen med en, der har spillet sammen med B.B King (der er inspireret af Herren!) Hans uorganiserede, vildsomme guitarlir vil både drage dig, som genere dig i løbet af aftenen. Han kan godt finde på at skabe sig lidt krukket, mindst tre gange inden kvælden er ovre!

 



Martin Frank: Trommer & Kasse

En trommeslager er alfa og omega i et band, der turnerer! Og hér i ” René & Værsgo” er det ingen undtagelse. Martin styrer rytmesektionen med fast og arrogant hånd. Når han surmuler er det blot nidkær koncentration. Han slår så hårdt i gryderne at han altid har mindst tre sæt til reparation, ligeledes udskiftes skindende mellem hvert nummer!

 




Jimmy Østbygaard: Bas & catering

Madglade Jimmy bespiser bandet på ugentlig basis. Der spises foie gras og pindemadder mellem sættene, når vi er ude at spille. Han ønsker nemlig at lægge en solid rytmisk bund i sammenspillet. Og denne bund skabes bedst i mave og mellemgulv, synes han. Disse frekvenser har desuden en mærkværdig indvirkning på kvindekønnet, der ofte vrider sig utidigt, når Jimmy rigtigt giver den Gas. Hans bas er af mærket: ”Vulva”